ANNONCE

Bendtner: -Vinker lidt farvel til fodbolden

21. februar 2021 10:34 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Nicklas Bendtner, som ikke har spillet professionelt siden 2019, vinker "lidt farvel" til fodbold, siger han

Bendtner: -Vinker lidt farvel til fodbolden
Nicklas Bendtner spillede senest for FC København. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Det lader til, at Nicklas Bendtners professionelle fodboldkarriere så småt lakker mod enden.

I et kommende afsnit af tv-programmet “Bendtner & Philine”, der omhandler fodboldspillerens og hans kæreste Philine Roepstorffs liv, fortæller angriberen, at han “vinker lidt farvel til fodbolden”. Det skriver B.T.

– Frem mod næste år bliver det spændende. Philine og jeg skal finde ud af, hvor vi lige lander henne sammen her. Jeg skal også starte på træneruddannelsen, og ved at jeg starter på træneruddannelsen, vinker jeg også lidt farvel til fodbolden, siger Bendtner.

Han har ikke spillet professionel fodbold, siden han forlod FC København ved udgangen af 2019. Bendtner har tidligere sagt, at han havde et tilbud fra en kinesisk klub på hånden i 2020, men at aftalen gik i vasken på grund af coronapandemien.

Fakta

FC København

FC København (FCK) blev stiftet i 1992 som en overbygning mellem KB og B1903.

Siden da har klubben opnået status som landets førende, og har vundet mesterskabet 13 gange samt otte pokaltitler.

Klubben har desuden kvalificeret til adskillige europæiske gruppespil, herunder ni sæsoner i træk mellem 2006 og 2014. I samme periode blev man også det første danske hold, der kvalificerede sig videre til Champions Leagues ottendedelsfinaler.

FCK spiller deres hjemmekampe i det danske nationalstadion Parken, som klubben også ejer. Her er plads til 38.065 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Vinder (13): 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019

Sølv (5): 1994, 2002, 2005, 2012, 2014, 2015

Bronze (2): 1998, 2008

Pokalturneringen

Vinder (8): 1995, 1997, 2004, 2009, 2012, 2015, 2016, 2017

Sølv (4): 1998, 2002, 2007, 2014

Kilder: fck.dk/Wikipedia

Den tidligere Arsenal-spiller har endnu ikke meldt direkte ud, at hans aktive karriere er endegyldigt forbi.

Ud over det mangeårige ophold i Arsenal og den kortvarige periode i FCK har Bendtner også spillet for blandt andre Wolfsburg og Rosenborg, ligesom han har været udlejet til Juventus, Sunderland og Birmingham.

På landsholdet er det blevet til hele 81 optrædener, hvoraf den seneste var i 2018.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu