ANNONCE

Dansk betjent dræbt i voldsom ulykke

7. september 2018 20:24 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 35-årig politiassistent blev fredag dræbt i alvorlig ulykke ved Randers.

Fredag eftermiddag blev en betjent dræbt på E45.

Den ulykke, der skete ved 15-tiden på E45 ved Randers – og som politiet i første omgang beskrev som ‘alvorlig’ – viser sig nu, at have kostet en 35-årig mandlig betjent livet.

Det oplyser Rigspolitiet på på sin hjemmeside.

– Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at en kollega har mistet livet i tjenesten. Det rammer os alle dybt i dansk politi. Lige så meningsfyldt jobbet som politimand er i det daglige, lige så meningsløst er det, når vi alt for tidligt må sige farvel til en god kollega. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til familie og pårørende i denne svære tid, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

På Justitsministeriets hjemmeside udtaler Søren Pape Poulsen:

“Det er med stor sorg, at jeg i dag har modtaget den tragiske besked om, at en politibetjent er afgået ved døden. Mine tanker og dybeste medfølelse går til hans pårørende.”

“Da ulykken skete under tjenstlig kørsel, undersøges den af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Politiet kan derfor ikke oplyse yderligere om de nærmere omstændigheder”, oplyser Rigspolitiet.

Ulykken bevirkede, at motorvejen en stund var spærret ved afkørsel 39 i nordgående retning.

De pårørende er underrettet.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu