ANNONCE

Betjent på ferie slog til

5. august 2020 16:23 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den gik ikke, Granberg.

Betjent på ferie slog til
På trods af ihærdige forsøg, lykkedes det ikke en 19-årig flugtfange at forblive på fri fod. Foto: Colourbox.

Man er jo ikke blot politimand fra 8-16 – det er man døgnet rundt.

Det er en sag fra det ellers fredelige Bornholm et godt eksempel.

Det fremgår af døgnrapporten fra Bornholms Politi.

Tirsdag den 4. august klokken 1645 bemærkede en politimand i sin fritid, at en 19-årig mand, der var efterlyst til afsoning af en fængselsstraf og tidligere var flygtet efter anholdelse, gik rundt i området ved Gartnervangen.

Nu havde den 19-årige jo tidligere haft held med at flygte fra ordensmagten, hvilket han dog også prøvede igen. Denne gang forgæves.

Som politiet skriver, så var hans kondition ikke helt på højde med betjentens, der kunne slå en klo i ham.

Den flygtende havde dog ikke sådan til hensigt at give op – så han modsatte sig anholdelsen.

Som ved konditionen var han også her betjenten underlegen, og han blev derfor holdt fast til en patrulje nåede frem og kunne tage manden i sin varetægt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu