ANNONCE
En betjent er blevet ramt af et vådeskud i synagogen i København.
Betjenten er ramt i armen af skuddet, der er faldet i vagtstuen. Oplysningen er bekræftet af politiet.
– Det er en af forsvarets folk, der er kommet til at afgive et vådeskud, som rammer en betjent i armen i vagtstuen inde i synagogen, siger Tasja Parize til Ritzau.
Hun oplyser, at betjenten hverken er i livsfare eller i en kritisk tilstand. Han er dog såret og er blevet fragtet til hospitalet.
Politiet er ved at undersøge episoden, men Tasja Parize kan fredag aften omkring klokken 21 ikke oplyse, under hvilke omstændigheder skuddet er faldet.
Betjente har siden september haft selskab af soldater i bevogtningen af synagogen.
De udstationerede soldater er til enhver tid underordnet et medlem af politiet, oplyste rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ved indsættelsen af soldaterne.
Politimand ramt af vådeskud i vagtstuen i synagogen i krystalgade. En af forsvarets folk kom ved et uheld til at afgive vådeskud, der ramte betjent i armen. Ikke kritisk tilstand. Episoden undersøges nærmere #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) May 5, 2018
ANNONCE