Bevæbnede mænd røver Dagli’ Brugsen: Nu er de efterlyst

29. november 2015 06:48 | Af: Berlingske Nyhedsbureau

Det lykkedes to røvere bevæbnet med pistol at tiltvinge sig et ukendt pengebeløb fra Dagli’ Brugsen i Lejre lørdag aften.

Bevæbnede mænd røver Dagli’ Brugsen: Nu er de efterlyst
To røvere er efterlyst for røveri mod en dagligvare-butik i Lejre. Arkivfoto
To røvere er efterlyst for røveri mod en dagligvare-butik i Lejre. Arkivfoto

To røvere er efterlyst for røveri mod en dagligvare-butik i Lejre. Arkivfoto

Det lykkedes to røvere bevæbnet med pistol at tiltvinge sig et ukendt pengebeløb fra Dagli’ Brugsen i Lejre lørdag aften.

To maskerede røvere bevæbnet med en pistol røvede lørdag aften Dagli’ Brugsen i Lejre, hvor de lykkedes med at slippe væk med et ukendt pengebeløb, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Klokken 20.34 lørdag aften modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om røveriet.

De to mørkklædte personer overraskede personalet og truede dem med en pistol til at få adgang til forretningens pengeskab.

Gerningsmændene tiltvang sig her et endnu ikke opgivet pengebeløb. Nu efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi de to røvere.

Den ene beskrives som værende af anden etnisk herkomst end dansk, omkring 175 centimeter høj, spinkel af bygning, iført mørkt tøj, et gråt tørklæde, der dækkede næse og mund, og så talte han gebrokkent dansk.

Den anden gerningsmand beskrives også som værende af anden herkomst end dansk, omkring 180 centimeter høj, spinkel af bygning, iført mørke benklæder og en jakke med hætte, der var trukket ned over ansigtet.

Det var den anden gerningsmand, der bar pistolen. Pengebeløbet blev lagt i en brun pose. Oplysninger i sagen kan rettes til Midt- og Vestsjælland politi på telefonnummer 114.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu