Bevæbnet mand røver pølsevogn og cykler i armene på politiet

8. august 2017 18:11 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Måske skulle han ikke have valgt en cykel som flugtkøretøj.

Bevæbnet mand røver pølsevogn og cykler i armene på politiet
Han skulle have planlagt sin flugt lidt bedre. Arkivfoto: SCANPIX

En røver prøvede at røve en kendt pølsevogn i Californien forleden aften, men det gik ikke helt som planlagt. Det skriver The Fresno Bee.

Første del gik godt nok og han fik fat i pengene. Det var selve flugten, der blev et problem. Røveren havde nemlig valgt en cykel som sit flugtkøretøj.

Røveriet skete omkring klokken halv ti om aftenen ved den 65-årige pølsevogn. Den 29-årige røver havde en skihue på og truede de ansatte med en pistol, mens han krævede pengene fra kasseapparatet.

Men da røveren ville cykle væk, kørte han direkte ind i politiet, som stoppede ham. Pengene blev afleveret tilbage og røveren blev sat bag tremmer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu