ANNONCE

Bevidstløs mand hastet til hospital

5. december 2020 09:21 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En ung mand forulykkede formentlig på grund af høj fart.

Omkring klokken halv et natten til lørdag kørte en 30-årig mand galt i en Hyundai I30 på Thistedvej, Rute 26, ved Ræhr nær Hanstholm. Det fortæller Anders Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

– Med høj hastighed kommer bilen for langt ud i rabatten ud og rammer autoværnet, og så bliver den slynget rundt og lander på taget, siger han til Newsbreak.dk lørdag formiddag.

En patrulje ankommer til stedet og får konstateret, at der i bilen ligger en person, der er bevidstløs.

– Han bar ikke sikkerhedssele, tilføjer Olesen.

Manden blev hastet til Aalborg Universitetshospital og var ifølge vagtchefen stadig i bevidstløs tilstand, da han ankom til traumecentret.

Til gengæld er der ikke tilkaldt bilinspektør, hvorfor det må konkluderes, at den 30-årige ikke er i livsfare.

Ved ulykker med alvorlig personskade er det kutyme, at en bilinspektør skal foretage tekniske undersøgelser af køretøj og vejforhold.

– Så vi skal jo nok have ham afhørt på et senere tidspunkt, siger vagtchefen, der tilføjer, at ingen andre parter har været involveret i ulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu