Slange i vandet: 10-årig dreng bidt

11. juli 2018 08:24 | Af: Newsbreak.dk

Det var en sjælden og voldsom oplevelse, som en cirka 10-årig dreng var udsat for søndag eftermiddag på stranden i Hundested.

Slange i vandet: 10-årig dreng bidt
En 10-årig dreng blev tirsdag bidt af hugorm på en dansk strand.

Livredder Steffen Mattrup Lund-Hansen, der var vagthavende på Trekanten, fortæller, at drengen grædende kom op til livredderhuset. Hans hånd var hævet, og der var bid på den. Drengen mente i vandet at have set en slange på cirka en meters længde.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Et minuts tid senere kom flere badegæster og bekræftede at have set slangen i vandet, og straks efter kommer endnu strandgæst, som havde fanget en hugorm i sit fiskenet.

– Drengen blev behandlet straks og blev kørt til sygehuset. Hugormebid kan være farlige, men drengen kom under hurtig behandling og så ud til at klare det fint. Det afgørende er, at giften ikke spredes fra hånden og ud i kroppen, fortæller Steffen Mattrup Lund-Hansen til Frederiksborg Amts Avis.

Aktionen sluttede lykkeligt med at slangen fik ferskvand, og livredderen fik en strandgæst til at slippe hugormen løs i lyngen ved Skansen. Hugormen er fredet og skal derfor tilbage i sine naturlige omgivelser.

Ifølge cheflivredder John Mogensen har der på stranden i Hornbæk været lignende tilfælde med hugorme på stranden, men at opleve hugorme i saltvand er og bliver en sjældenhed. Årsagen synes meget vel at være den, at det er sommerens langvarige tørken, der har fået den tørstige hugorm til at søge ud i havet.

Hvis man møder en hugorm og bliver bidt, skal det behandles med varmt vand, og man skal derefter tilses af læge på skadestuen, fortæller livredderne på Nordkysten.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu