ANNONCE

Bil drøner ind i ambulance

11. marts 2021 12:38 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Ambulancen kørte med udrykning gennem lyskrydset

Se billeder fra sammenstødet ovenfor.

Torsdag formiddag bragede en bil ind i en ambulance, som kom kørende med fuld udrykning, i et lyskryds ved Vejlandsallé og Irlandsvej på Amager. Det oplyser Københavns Politi.

Beredskabet blev kaldt ud til sammenstødet klokken 10.10.

– Bilen og ambulancen støder sammen i krydset, da ambulancen – med udrykning – kører over for rødt, fortæller Jesper Frandsen, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

– Men der er kun materiel skade. De implicerede personer er uskadte, fortsætter han.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at finde ud af, om der også var en patient med ambulancen.

Se billeder fra sammenstødet ovenfor. 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu