ANNONCE

Bil efterlyses efter røveri

23. maj 2020 11:08 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

To mænd - og især en bil - efterlyses efter røveri mod supermarked.

Lørdag formiddag udviklede et simpelt butikstyveri sig.

Det blev derfor pludselig til et røveri.

Nu efterlyser Fyns Politi i første omgang en helt speciel ting.

Og netop den ting kan bliver nøglen til en opklaring – og kan måske vise sig at være en dum ting at have medbragt.

Håndgemæng

To mænd kom klokken cirka 9.45 ind i ABC på Søndergade i Glamsbjerg.

– De er omkring de 20 år, siger Hans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Newsbreak.dk.

De to forsøgte at forlade butikken med varer, de ikke havde betalt for. Det ville de ansatte forhindre.

– Så kom det til håndgemæng, hvor nogle falder om på gulvet. Der var også kunder indblandet, siger Larsen, der understreger, der ikke blev brugt nogle former for våben – kun fysisk magt.

Ansatte og kunder beslutter at trække sig og lade gerningsmændene løbe. Noget, vagtchefen kalder en klog beslutning.

Stikker af

De to sætter sig ind i en skrigblå Nissan Micra og kører ad Søndergade nordpå mod Nørregade.

Den Nissan er netop den, som politiet meget gerne vil have fingre i.

Den har registreringsnummer CS 15624.

Fyns Politi har en formodning om, at ejeren af bilen er en af gerningsmændene.

– Hvis man ser den, skal man ringe til os, så vi kan sikre spor. Man skal ikke røre ved den, siger Hans Jørgen Larsen.

Politiet arbejder nu på stedet med at snakke med vidner og sikre spor fra overvågningen.

Ingen kom fysisk til skade ved røveriet.

Har du oplysninger, kontakt Fyns Politi på telefonnummer 114.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu