Audi brudt ud i lys lue på motorvej

5. april 2019 20:42 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En bilbrand gjorde, at E39 var kortvarig spærret.

En bilbrand på E39 Hirtshalsmotorvejen gjorde, at der fredag aften var spærret for trafik i retning fra Aalborg mod Hirtshals mellem serviceanlæg Vildmosen Ø og Brønderslev S.

Det skriver Vejdirektoratet på sit trafikkort. Det fremgår af beredskabsoversigten Odin 112, at meldingen om branden er kommet klokken 19.19.

Jess Falberg, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, fortæller til Newsbreak.dk klokken 20.30, at politiet er orienteret om branden, men at der ikke har været politi på stedet.

– Beredskabet har kørt den helt selv, siger han.

Dermed kan man også udlede, at der ikke er eller har været direkte fare på færde for mennesker.

Bilen er, som billeder fra stedet viser, af mærket Audi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu