Bil kolliderer med autoværn: Vælter om på siden

13. maj 2019 11:15 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Voldsomt så det ud, da en bil mandag morgen væltede om på siden, da den skulle ned på motorvejen.

Mandag. For mange danskere er det den værste dag på ugen. For en bilist mandag morgen har det uden tvivl været den værste dag længe. Bilisten mistede nemlig herredømmet, da han var ved at køre på motorvejen ved Hobro.

Se mere video fra LocalEyes.

Kort efter klokken otte ville bilisten køre på motorvejen ved Hobro V i sydgående retning, men her gik det galt. Den mandlige bilist fik nemlig ramt autoværnet – lige i kurven på tilkørselsrampen.

Kollisionen fik bilen til at vælte rundt på siden. Det forklarer vagtchef Bruno Brix ved Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Uheldet resulterede i, at manden blev kørt til kontrol på sygehuset, men overfor avisen bekræfter politiet, at der ikke var alvorlig skade.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu