ANNONCE

Bil landede på taget

31. oktober 2020 19:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

To biler impliceret i uheld - ambulance og brandfolk tilkaldt

Bil landede på taget
Det var denne bil, der i forbindelse med uheldet landede på taget. Se den anden bil, der var impliceret i uheldet, i bunden af artiklen. Foto: Local Eyes.

En bil landede lørdag sidst på eftermiddagen på taget i forbindelse med et trafikuheld på Aabenraavej i den sydlige del af Haderslev.

Ambulance samt brandfolk blev kaldt til stedet, da der var meldinger om fastklemte.

– Vi får alarmen klokken 17.21. Jeg kan se, at der er tale om to parter – den ene er en 82-årig mand mens den anden er en 30-årig kvinde. De er begge fra Haderslev, forklarer vagtchef Claus Skovgaard, Syd- og Sønderjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Selvom, politiet også var til stedet ved uheldet er rapporten endnu ikke blevet opdateret og Claus Skovgaard kan derfor ikke se hvordan uheldet er sket.

– Men jeg kan oplyse, at der ikke er sket personskade, siger vagtchefen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu