ANNONCE

Bil påkører hus og vækker familie

24. maj 2020 07:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Ingen er kommet noget til i forbindelse med uheldet.

Bil påkører hus og vækker familie
Ingen kom noget til i forbindelse med uheldet. Foto: Politiet.

En familie, der bor på Hillerupvej nord for Ribe, har haft en oplevelse, de færreste husejere nok misunder dem.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at familiens hus er blevet påkørt af en personbil.

Som man kan se på billedet fra stedet, politiet har offentliggjort, har bilen foruden huset også ramt et træ, og det ser ud til, at huset får brug for at få skiftet et vindue, hvis ikke det skal regne ind i løbet af dagen.

Politiet skriver på Twitter, at føreren af bilen mistede herredømmet i et Y-kryds, og at det var derfor, bilen pludselig stod parkeret i huset, hvilket i øvrigt vækkede familien, der ifølge politiet var gået til ro, da uheldet skete.

Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu