Bil slog gnister og brød ud i lys lue

10. juli 2019 07:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Bilen er totalt udbrændt.

Hvis din bil begynder at slå gnister, så kan det være en god ide at komme ud i en fart.

Det var nemlig det, der skete sent tirsdag aften klokken 23.39 for en bilist på Østjyske Motorvej.

Artiklen fortsætter under videoen

Kort før rastepladsen Pedersminde syd for Tilst kom der gnister fra det ene baghjul, og personbilen brød efterfølgende i brand.

– Da vi kom derud var bilen overtændt, fortæller vagthavende indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen Johnny Damgaard til Newsbreak.dk.

– Ingen kom til skade ved branden, oplyser Johnny Damgaard.

Men som det fremgår af billederne i galleriet over artiklen, så kommer bilen næppe ud at køre igen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu