ANNONCE
En bilist kom torsdag eftermiddag galt afsted på Øster Søgade i København, fortæller Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi.
Ved krydset, hvor Bartholinsgade møder søgaden, forulykkede bilisten nemlig.
Bilen blev slynget om på taget og endte op ad et plankeværk på stedet.
– Der er ikke sket personskade, og bilisten, der var alene i bilen, kom ud ved egen hjælp, inden vi nåede frem, siger Andersen til Newsbreak.dk.
Politiet blev sammen med Hovedstadens Beredskab alarmeret omkring klokken 13.50.
Beredskabet skriver på Twitter, at dets repræsentanter har vendt bilen om.
– Det var kortvarig nødvendigt at spærre derude, men der er åbnet for trafik nu, siger Michael Andersen.
Beredskabet er også færdige med sin del af indsatsen fremgår det i et senere tweet.
Vi har bragt det forulykkede køretøj tilbage på 4 hjul💪 #HBeredskab forlader #østersøgade inden for kort tid. #kørforsigtigtderude solen er skarp😎 pic.twitter.com/mjnPTSZ23v
— Hovedstadens Beredskab (@HBeredskab) October 15, 2020
ANNONCE