Bil smadrer ind i restaurant og dræber én

12. juni 2019 06:05 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Føreren af bilen er sigtet for spritkørsel.

Bil smadrer ind i restaurant og dræber én
Ulykken skete søndag. Genrefoto.

En betjent sad bag rattet i en bil, der søndag smadrede direkte ind i en restaurant i byen Chicago, USA. Det skriver ABC News.

I restauranten sad der tre personer, og ulykken skete angiveligt, da betjenten forsøgte at undvige en anden bil på vejen. Han røg over kantstenen og direkte ind i restauranten “Tony’s Philly Steak restaurant.”

En 34-årig kvinde blev dræbt i forbindelse med ulykken. Hun var en af restaurantens gæster, og hun blev fanget under bilen. Hun blev siden kørt på sygehuset, hvor hun blev erklæret død.

Sagen undersøges

Den 24-årige fører af bilen har været ansat ved politiet i Chicago i tre år. Han havde en promille på 0,83. I staten Illinois må promillen være 0.8, og den unge mand er derfor sigtet for spritkørsel.

– Vi undersøger sagen, og han bliver gjort ansvarlig for sine handlinger, når den tid kommer, siger Eddie Johnson, der er leder af politiet i Chicago.

Bilen, den 24-årige forsøgte at undvige, kørte fra stedet. Den er endnu ikke fundet, skriver ABC News.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu