ANNONCE

Bil smadret af rørledning

18. februar 2020 11:10 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Et stort rør er væltet ned over en personbil, der mildt sagt er smadret.

En personbil fra den franske fabrikant Peugeot har givet set bedre ud, end den gør tirsdag. Bilen, der holder parkeret i Hambrosgade i København, er blevet ramt af et vandrør.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Københavns Politi oplyste tidligere tirsdag på Twitter, at et rør brugt til grundvandssænkning er kollapset og har ramt flere parkerede biler.

Ingen personer er dog kommet noget til, skriver politiet.

I forbindelse med indsatsen har Hambrosgade – der parentes bemærket går langs politigården i København – været spærret for trafik.

Ved 10.30-tiden oplyser politiet dog, at vejen er delvis åben. Det vil sige, at der er færdsel fra Otto Mønsteds Gade mod Polititorvet.

En entreprenør er på stedet, oplyses det.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu