Politi, ambulance og beredskab har fredag aften været kaldt ud til et uheld på Jegstrupvej i Viborg, hvor en bil var væltet om på siden i et solouheld.
Det fortæller vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.
Artiklen fortsætter under videoen
Han tilføjer, at man ikke ved, hvordan det lykkedes bilen at ende, som den gjorde – men at den er blevet rejst op igen og fjernet fra vejen.
Ved uheldet blev føreren i første omgang meldt fastklemt i bilen, men han er kommet ud:
– Og han er formentlig uskadt, siger Anders Olesen.