Bilbrande hærger: -Vi gør alt, hvad vi kan

9. oktober 2019 11:29 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Efter en række bilbrande i og omkring Aarhus er Østjyllands Politi nu ude at forsikre om, at de tager sagerne alvorligt.

En nærmest utrolig mængde påsatte bilbrande har den seneste tid hærget Aarhus-området.

Newsbreak.dk har flere gange omtalt brandene. Et udpluk af historierne kan ses her, her, her, her og her.

Artiklen fortsætter under videoen

De mange bilbrande er ikke hverdagskost, og nu fortæller Østjyllands Politi, at man både efterforsker og patruljerer intensivt.

– Vi ser med meget stor alvor på de påsatte bilbrande, og derfor er vi også i fuld gang med en større koordineret efterforskning af de seneste ugers brande. Vi har forskellige hypoteser og spor, som vi forfølger, men som vi af hensyn til efterforskningen ikke kan dele med offentligheden lige nu. Men jeg kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan for at sætte en stopper for det og få fat i gerningsmændene,  siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge TV2 Østjylland var der i perioden fra 1. juni til 30. september 59 bilbrande i Østjyllands politikreds. Siden er mange flere kommet til.

Tæt dialog

Senest blev der tirsdag aften sat ild til en bil på en parkeringsplads på Ludvig Feilbergs Vej i Åbyhøj. Her fik to biler store brandskader.

Senere på natten var fire biler i brand på Fjældevænget i Aarhus V, hvor en anden bil tidligere på aftenen også var forsøgt brændt af.

Generelt har mange af bilbrandene fundet sted i det vestlige Aarhus, og derfor er politiets forebyggende afdeling da også i tæt dialog med relevante parter i områderne, fortæller Michael Kjeldgaard:

– Ud over en intensiv efterforskning har vi også fokus på at skabe tryghed i områderne. Vi har øget patruljeringen i de berørte områder, og vores medarbejdere i nærmiljøerne er løbende i tæt dialog med beboere, klubber og væresteder,  siger han.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu