Biler hamrer sammen i flere uheld

11. maj 2019 15:28 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

To uheld med få kilometers mellemrum skaber problemer i trafikken.

Der har været - og er - problemer på motorvejen ved Haderslev/Christiansfeld. Video: Local Eyes.

Opdatering:

Lørdag eftermiddag blev E45, Sønderjyske Motorvej, kortvarigt spærret, da flere køretøjer skulle fjernes fra kørebanen.

De stod er på grund af et uheld.

Se mere video hos Local Eyes.

Næppe var spærringen dog ophævet, før det gik galt igen og endnu et uheld sænkede – og sænker – trafikken.

Uheldene skete begge mellem Haderslev og Christiansfeld – i nordlig retning. I anden omgang var hele fire køretøjer involveret.

Uheld nummer to betød, at det måtte passeres via af- og tilkørselsrampen.

Fire kommet til skade

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Syd- og Sønderjyllands Politi, men til Ekstra Bladet fortæller vagtchef Bjørn Pedersen, at fire personer er kommet til skade – dog lettere.

Desværre har det vist sig, at danskerne igen ikke kan væbne sig med tålmodighed:

– Folk er begyndt at vende på motorvejen, og det skal man altså bare lade være med. Hvis man kører i modsat retning på motorvejen, giver det bare risiko for flere uheld, og vi skulle nødig have flere af den slags i dag, siger Bjørn Pedersen.

På stedet er der stadig klokken 15.15 op til 30 minutters ekstra køretid.

“Motorvejen ved afkørsel 67 er genåbne i begge spor, men rampen afkørsel 67 holdes lukket”, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu