Biler påkørt bagfra: To mænd flygter fra politiet

18. juni 2019 22:26 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Tre mænd flygtede fra politiet, men én mand er siden blevet anholdt.

Omkring klokken 21.10 holder nogle biler og venter for rødt lys på Vestrebro i Aalborg.

Men mens de holder og venter, så bliver de ramt af en bil bagfra.

– Fra personbilen er der tre personer, der stikker af til fods, siger Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Hvorfor de tre personer valgte at stikke af til fods, er endnu politiet uklart.

– Om det er fordi de har kørt friskt, spirituskørsel eller hvad det er, det ved vi ikke, siger vagtchefen.

Men for godt ti minutter siden foretog Nordjyllands Politi den første anholdelse af en af de personer, som man formodede har været i bilen.

Derudover oplyser Karsten Højrup Kristensen til Newsbreak, at der er to personer, der er lettere til skadekommen, som er blevet kørt på sygehuset.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu