ANNONCE
Klokken 03.14 skete en alvorlig ulykke på Vestmotorvejen omkring Ringsted. En varebil ramte bagenden af en lastbil.
Bilerne snurrede begge rundt og endte i autoværnet.
Begge biler er totaltskadet. Det forklarer Midt- og Vestsjællands Politi.
I østgående retning på Vestmotorvejen kommer lastbilen kørende, da varebilen kører ind i lastbilen.
Lastbilen snurrer rundt og ender med bagenden i autoværnet.
Artiklen fortsætter efter videoen
Varebilen snurrer også rundt og støder fronten ind i autoværnet.
Sådan forklarer kommunikationsmedarbejder Maria Sander Hansen til Newsbreak.dk.
Føreren af varebilen – en 59 årige mand fra Tappernøje – blev efterfølgende kørt på sygehuset.
– Han blev kørt på sygehuset med mindre skader. Han havde fået et par knubs, siger Maria Sander Hansen.
Føreren af lastbilen – en 62-årig mand fra Dalmose – slap uden skader.
Til gengæld er begge biler totaltskadet, forklarer kommunikationsmedarbejderen. Mens også autoværnet har taget skade.
Første vognbane på motorvejen var spærret længe i forbindelse med ulykken.
Anden vognbane blev klokken 04.52, knap en time efter, åbnet efter en større oprydning af olie, der var på kørebanen efter ulykken.
ANNONCE