Bilist bankede ind i et træ: Skulle skæres ud fra sin bil

5. april 2018 10:27 | Af: Jesper Werge, redaktion@newsbreak.dk

En bilist kørte natten til torsdag den 5. april ind i et vejtræ nord for Vejle. Ulykken skete på Højgårdvej. Det tog redningsmandskabet lang tid at få ham skåret fri, hvorefter han blev fløjet væk i en helikopter.

Film: Local Eyes
Del:

En person blev onsdag aften bragt til sygehuset i Odense med helikopter, efter han var kørt alvorligt galt med sin bil.

Klik her og se flere videoer fra Local Eyes

Det skriver  Vejle Amts Folkeblad.

Ulykken skete på en mindre landevej nord for Vejle, og personbilen blev krøllet alvorligt sammen omkring et vejtræ.

Redningsmandskabet måtte således kæmpe længe for at få skåret føreren af bilen fri.

Blev fløjet til Odense Universitets Hospital

Imens stod en lægehelikopter klar til at fragte den kvæstede til Odense Universitets Hospital.

Ulykken skete på Højgårdvej, der ligger mellem Jelling og Lindved – cirka syv kilometer nord for Vejle.

Der var en passager med i bilen.

Newsbreak.dk har forsøgt at få yderligere oplysninger om ulykken – og en status på de to forulykkede personer – hos Sydøstjyllands Politi, men det har ikke været muligt.

Local Eyes’ fotograf var til stede på Højgårdsvej – kort efter ulykken var sket:

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu