Bilist jagtet af politiet: Her endte jagten

10. september 2019 11:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Forsøgte at stikke af til fods men lovens lange arm havde hurtigere ben og indhentede ham.

En 24-årig mand fra Gilleleje blev natten til tirsdag anholdt efter en kort biljagt ved Dronningmølle mellem Gilleleje og Hornbæk.

Klokken 01.12 forsøgte han at flygte, da han i forbindelse med færdselslovens paragraf 77 blev standset af politiet på Dr. Mølle Strandvej.

Se flere videoer på Local Eyes

Betjentene i patruljebilen eftersatte den 24-årige bilist, der efter cirka 600 meter mistede herredømmet over bilen og endte på en mark.

Han forsøgte efterfølgende at stikke af fra betjentene til fods, men det lykkedes ikke. Lovens lange arm havde simpelthen for hurtige ben.

Da den 24-årige blev fanget, blev han efterfølgende anholdt og sigtet for spirituskørsel, narkokørsel samt kørsel, selvom han var frakendt kørekortet.

Fakta

Færdselslovens § 77

Færdselslovens paragraf 77 om kontrol af køretøjer lyder:

Politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan det indkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets nummerplader inddrages.

Stk. 2 Ved broer og andre særlige vejstrækninger, f. eks. dæmninger, kan der iværksættes fast kontrol med køretøjers vægt og størrelse.
x
Del din kommentar
Forsiden lige nu