ANNONCE

Bilist klippet fri efter trafikuheld

1. april 2020 11:27 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En person er kørt på hospitalet.

En person blev kørt på sygehuset efter et trafikuheld på Brovej i Broager. Det oplyser Ole Aamann, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Uheldet blev anmeldt 09.43. To biler kørte i samme retning, da de af ukendte årsager kørte sammen.

En af personerne i en af bilerne sad efter uheldet teknisk fastklemt, hvilket ofte betyder, at vedkommende har klaget over smerter i ryg eller nakke.

I så henseende vælger man at klippe vedkommende ud af bilen for ikke at gøre mere skade. I dette tilfælde viste det sig efterfølgende, at kvinden, der var teknisk fastklemt, var uskadt.

Hun blev dog kørt til kontrol på sygehuset for at blive undersøgt.

Politiet var færdige på stedet klokken 10.41.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu