Bilist løj om sin identitet: Så galt gik det

29. november 2019 21:23 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Politiet opsøgte en ung mand, der havde forsøgt at lyve for politiet.

Bilist løj om sin identitet: Så galt gik det
Politiet måtte banke på hjemme hos en ung mand. Arkivfoto: Elo Christoffersen

Klokken 08.35 dukker færdselspolitiet op hjemme hos en ung 20-årig mand i Køge. manden er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven, da han har udgivet sig for at være en anden person.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dette var sket den 12. november 2019 klokken cirka 19.30, da en bilist var blevet målt til at køre mindst 106 kilometer i timen ad Ringvejen mod syd ved Ved Stadion, selvom man maksimalt måtte køre 60 kilometer i timen på strækningen.

Bilisten blev stoppet på Vestergade i Køge, hvor føreren oplyste, at han var en 22-årig mand fra Køge. Manden kunne kun forevise et midlertidigt kørekort, så politiet stillede en række kontrolspørgsmål for at bekræfte identiteten.

Men da politiet ville kontakte ham senere, så viste det sig, at det oplyste telefonnummer tilhørte en anden person end den mand, der oprindeligt var blevet sigtet for at have kørt for stærkt.

Det viste sig, at den faktiske fører af den hurtige bil var den 20-årige, som i øvrigt havde et kørselsforbud og derfor ikke måtte være fører af en bil. Efter afhøring til sagerne, hvor en uskyldig kunne være blevet retsforfulgt, løslod politiet den 20-årige, som senere vil blive stillet til regnskab for sine overtrædelser af lovgivningen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu