ANNONCE

Bilist stikker af med over 200 km/t

12. november 2019 14:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Kørte ind i hæk og mistede forhjulet.

En patrulje fra Nordjyllands måtte natten til tirsdag opgive jagten på en personbil, der forsøgte at flygte fra betjentene med formentlig omkring 200 kilometer i timen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Klokken 00.42 bemærkede en patrulje fra Nordjyllands Politi en bil, der holdt ved McDonald’s i Aabybro.

Da patruljen tjekkede nummerpladerne i registret blev det klart, at nummerpladerne var afmeldt og i øvrigt ikke hørte til det bilmærk, som de var monteret på.

Patruljen havde kortvarig kontakt med bilen, der kørte fra stedet i meget høj hastighed.

Betjentene kørte efter og det blev skønnet, at flugtbilen kørte med mindst 200 kilometer i timen.

Mistede kontakten

Patruljen mistede kontakten til bilen, men efter en ihærdig eftersøgning blev bilen fundet forulykket i Halvrimmen.

Bilen var kørt ind i en hæk og højre fordæk var rykket af fælgen.

Patruljen gav ikke op og efter lidt politiarbejde blev passageren fundet et stykke fra uheldsstedet. Føreren var der imidlertid ikke, men han er identificeret.

Politiet skal nu have en snak med føreren, når han dukker op igen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu