Biljagt: 17-årig fuld bilist påkører politibil

6. september 2019 07:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Er nu sigtet for en hel stribe af forseelser

Biljagt: 17-årig fuld bilist påkører politibil
Den 17-årige bilist blev efter afhøring hentet af sine forældre på politistationen. Arkivfoto.
Del:

En blot 17-årig ung bilist blev natten til fredag anholdt og præsenteret for en haglbyge af sigtelser – blandt andet spirituskørsel, kørsel uden kørekort, hastighedsovertrædelser og for gentagne gange at at køre over for rødt lys.

Det skriver Nordjyske.

Forinden den 17-årige blev anholdt var politiet på jagt efter ham i omkring 20 minutter inden det lykkedes at få ham bragt til standsning.

Omkring klokken 23.30 blev den 17-årige spottet af en patruljebil fra Nordjyllands Politi i nærheden af Aars. Men da drengen nægtede at standse bilen indledte politiet en biljagt.

Den stoppede cirka 20 minutter senere i vejkrydset Gl. Tingvej-Højvang midt i Aars, da den 17-årige kørte ind i en patruljebil, skriver avisen.

Ingen personer kom noget til ved sammenstødet, men patruljebilen fik nogle buler.

Hentet af forældre

Den 17-årige blev anholdt og taget med til politistationen i Hobro, hvor han efter afhøring og afgivelse af en portion blod, som skal bruges til at fastslå hans promille, blev afhentet af sine forældre.

Vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi, fortæller til Nordjyske, at den 17-årige bliver sigtet for spritkørsel, for at kørebil uden kørekort, for at køre alt for stærkt samt en række andre færdselsforseelser. Heriblandt flere gange at have kørt over for rødt lys, for flere gange at have overtrådt sin vigepligt samt for at have kørt venstre om et helleanlæg.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu