ANNONCE

Biljagt: Spritbilist måtte hives ud af bil

7. februar 2020 11:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Var ifølge politiet synligt påvirket af både alkohol og narko.

En 24-årig mand er natten til fredag blevet anholdt og sigtet for flere brud på færdselsloven, herunder spirituskørsel.

Det skete klokken 03.15 efter en patrulje fra Nordjyllands Politi havde jagtet den unge bilist på en strækning på cirka to kilometer i Frederikshavn.

Politipatruljen bemærkede bilisten, da de kom kørende ad Barfredsvej. Her vendte de om for at standse bilisten, da han kørte usikkert.

Accelererede

Da patruljen vendte om, accelererede bilisten kraftigt og fortsatte mod nord. Derfor eftersatte patruljen ham.

Efter cirka to kilometer, hvor bilisten blandt andet havde kørt på den forkerte side af vejen, kørte over for rødt og kørte på fortov samt cykelsti, holdt han ind til siden på Constantiavej.

Patruljen henvendte sig til føreren af bilen, den 24-årige mand. Han blev skønnet påvirket af spiritus og stoffer, da han lugtede kraftigt af spiritus og havde store pupiller.

Måtte hives ud

Den 24-årige fører af bilen måtte med magt tages ud af bilen, da han ikke selv ville følge betjentenes anvisninger om at slukke motoren og stige ud.

Ingen personer kom til skade under eftersættelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu