ANNONCE

Bilsalg slår rekorder: Her er de mest populære

4. december 2019 12:27 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Det danske bilsalg brager afsted.

Frem til slutningen af november er der i 2019 solgt 210.100 nye biler i Danmark.

Alene i november måned fik 18.114 biler nye ejere, og sælges der flere end 12.700 i december måned, bliver 2019 et nyt rekordår.

Artiklen fortsætter under videoen

I galleriet over artiklen kan du se november måneds mest solgte biler

Det høje bilsalg glæder naturligt nok direktør i De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen, der tilskriver den generelle velstand æren:

– Det går godt med personbilsalget og november 2019 er endnu en måned hvor salget har været på niveau med året før. Danskerne har fået flere penge mellem hænderne og vælger at investere nogle af dem i en ny bil. Det er således grundmekanismer i samfundsøkonomien, som bilsalget drives frem af, siger Gunni Mikkelsen til De Danske Bilimportørers hjemmeside.

Grønnere valg

En – ganske vist lille – del af det store bilsalg kan tilskrives salget af elbiler.

Der bliver nemlig solgt langt flere af slagsen nu, end der gjorde for et år siden.

I november måned blev der således solgt 374 elbiler, hvilket er markant flere end sidste år, hvor der blev solgt 212 elbiler i samme måned.

Samlet for året er der blevet solgt 4618 elbiler, hvor der sidste år blev solgt 1312 i den samme periode.

Det klart mest populære elbilmærke er Tesla. De tegner sig for over 2000 solgte elbiler i 2019.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu