ANNONCE

Blev kun 41

5. januar 2021 15:32 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En af verdens bedste og hurtigste er død.

Alexi Laiho, den legendariske sanger og guitarist i finske Children og Bodom er død.

Det oplyser både hans pladeselskab og management.

Ifølge hans Laihos management døde han i sit hjem i Helsinki i sidste uge efter i flere år at have haft problemer med helbreddet.

Laiho og trommeslageren Jaska Raatikainen grundlagde Children of Bodom i 1993, og bandet spillede sin sidste koncert i december 2019.

I 2020 lavede Laiho et nyt band, Bodom After Midnight. Det nåede at indspille tre sange og en musikvideo, der vil blive udgivet posthumt.

Laiho anses som en af verdens bedste – og hurtigste – heavy metal-guitarister i verden.

“Vi er knuste over bortgangen af vores kære ven og bandmedlem. Ord kan ikke beskrive vores chok og sorg, vi føler”, har Daniel Freyberg, Mitja Toivonen og Waltteri Väyrynen fra Bodom After Midnight udtalt.

I 2011 kom han på musikmagasinet Guitar Worlds top 100-liste over alle tiders bedste heavy metal-guitarister. Det var også her, han fik titlen som en af de 50 hurtigste guitarister i verden.

“Alexi var den kæreste og mest fantastiske mand og far. Vores hjerter er for evigt ødelagt”, siger Laihos hustru, Kelli Laiho-Wright.

Tilbage i 2012 måtte Children of Bodom aflyse flere koncerter, da Laiho røg på hospitalet på grund af mavesmerter, der viste sig at stamme fra en alvorlig infektion, skriver Mirror.

Der er på nuværende tidspunkt intet yderligere om dødsårsagen.

“I det mindste har jeg lært at tage mig bedre af mig selv. Det har taget mig langt tid at erkende, at man også har brug for hvile og at få genopladet sine batterier”, har Laiho tidligere sagt.

Han blev 41 år gammel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu