Blitzet ved vejarbejde: Så hårdt straffes du

23. oktober 2019 07:06 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Vejarbejde betyder lavere fart, men ofte bliver bilister blitzet her.

Fotovogne får mange til at tænke, at det blot er politiets gulvkalv, der sikrer, at der er penge i kassen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Men for vejarbejdere, der arbejder rundt omkring i landet, kan det være det element, der gør, at de får mere sikkerhed, når de udfører deres arbejde.

Hver evig eneste dag bliver der stanget bøder over disken rundt om i landet, men hvad de færreste nok ved er, at hammeren falder det hårdere, når det sker ved vejarbejde.

Det betyder, at hvor du normalt får frakendt kørekortet ved en hastighedsoverskridelse på 60%, så får du i dag fjernet den allerede ved 40 procent, hvis du bliver nuppet ved vejarbejdet.

– For høj fart er skyld i mange alvorlige trafikulykker, og de mennesker, der arbejder på vores veje, har vi et ansvar for at passe godt på, så de kan udføre deres arbejde under sikre og trygge forhold. Nu fordobler vi bøden for at køre for stærkt og nedsætter grænsen for, hvornår der skal ske betinget frakendelse af førerretten. Det skaber et klart incitament til at tage hastighedsnedsættelsen ved sådanne arbejder alvorligt, forklarede daværende justitsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelelse, da loven blev vedtaget tilbage i 2014.

Den mindste bøde, som man kan få for at overskride fartgrænsen er 1.000 kroner.

I galleriet øverst kan du se en række eksempler på, hvor dyrt det bliver – og hvornår du får et klip eller frakendt kørekortet.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu