Blod på gaden: Politiet fandt ingen personer

10. oktober 2019 10:58 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Københavns Politi fik torsdag morgen en anmeldelse om uorden på Sværtegade i København. Politiet fandt kun blod på gaden.

Del:

Torsdag morgen har politiet afspærret en del af Sværtegade i den indre del af København.

Det skyldes, at der på gaden er fundet blodspor.

Artiklen fortsætter efter videoen

Københavns Politi blev kontaktet, fordi der var uorden i gaden.

Slagsmål anmeldt

– Klokken 05.41 får vi en anmeldelse om noget uorden eller slagsmål i Sværtegade, siger vagtchef ved Københavns Politi Kristian Rhodin til Newsbreak.dk.

Det er dog ikke så ligetil, da politiet ankommer.

– Vi kører derud, men træffer ingen personer, forklarer han.

Finder spor af blod

– Det er tydeligt, at der er sket noget, for der er blod på jorden, siger Kristian Rhodin.

Han forklarer desuden, at politiet har indhentet spor og overvågning fra gaden i tilfælde af, at der er nogen, der senere anmelder vold eller knivstikkeri.

Derfor har politiet også spærret gaden af.

Købehavns Politi er dog snart færdige med arbejdet på stedet, derfor ophæves afspærringerne snarest, forklarer vagtchefen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu