ANNONCE

Blume med ny verdensrekord

21. november 2020 19:54 | Af: Ritzau Fokus

Pernille Blume var for anden uge i træk med til at sætte uofficiel verdensrekord i holdkap på 4 x 100 meter.

Blume med ny verdensrekord
Pernille Blume satte rekord med Siobhan Haughey fra Hongkong, hollandske Femke Heemskerk og svenske Sarah Sjötröm. (arkivfoto) Foto: Stefan Wermuth/Reuters

Svømmeren Pernille Blume har for anden lørdag i træk været med til at sætte uofficiel verdensrekord i holdkap på 4 x 100 meter fri på kortbane.

Det skriver Dansk Svømmeunion på sin hjemmeside.

Ligesom for en uge siden skete det i selskab med Siobhan Haughey fra Hongkong, hollandske Femke Heemskerk og svenske Sarah Sjöström, der samlet kalder sig Energy Standards.

På førstedagen af dette års ISL-finale (International Swimming League) i Budapest kappede kvartetten 0,45 sekunder af sidste lørdags rekord, der blev sat i ISL-semifinalen.

Det skete med tiden 3 minutter og 25,37 sekunder.

Anden tur

Pernille Blume svømmede holdkappens anden tur i tiden 51,59 sekunder, hvilket er 0,08 sekunder hurtigere end hendes tid sidste lørdag.

Når rekorden er uofficiel, er det fordi, verdensrekorder skal svømmes af fire svømmere med samme nationalitet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu