ANNONCE

Helikopter sat ind i eftersøgning

16. september 2020 18:55 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser 91-årige Børge.

Helikopter sat ind i eftersøgning
En helikopter er sat ind i eftersøgningen. Arkivfoto: Elo Christoffersen

OPDATERING torsdag: Den efterlyste mand er fundet død. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Navn og beskrivelse er derfor fjernet fra artiklen.

OPDATERING 21.30:

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at en af Forsvarets helikoptere er sat ind i eftersøgningen efter B., der stadig ikke er fundet.

De beklager samtidig de gener, det måtte give beboerne på Mors.

ORIGINALARTIKEL:

91-årige B. går ofte lange ture fra hjemmet i Øster Assels på Mors.

Således også denne onsdag. Problemet er bare, at han ikke er vendt hjem.

Derfor efterlyses han af Midt- og Vestjyllands Politi.

B., der er godt gående, går ofte ture på 2-3 timer. Onsdag forlod han hjemmet 8.30 og er ikke set siden.

Ifølge politiet er det hændt, at B er taget ind til Thisted eller til Nykøbing Mors med bus, men er så ikke i stand til at finde hjem igen.

Har du set ham, kan politiet kontaktes på telefon 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu