ANNONCE

Børn kan få forbrændinger af maske

9. januar 2019 19:55 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Hvis dit barn elsker at klæde sig ud, så bør du passe på.

Børn kan få forbrændinger af maske
Børn elsker at klæde sig ud, men særligt en maske er farlig. Genrefoto: Colourbox

Det er hverken Halloween eller Fastelavn, men alligevel kan børn finde meget sjov i at klæde sig ud og finde sjove masker. Men hvis dit barn pludselig finder på, at nu er en elefant den smarteste udklædning. Ja, så skal du som forældre nok råbe vagt i gevær.

Det er kommet frem, at en udklædningsmaske til børn er kaldt tilbage. Det skyldes, at børn kan få forbrændinger af masken.

I en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen fremgår det nemlig, at elefantmasken er meget brandfarlig. Det bliver yderligere problematisk, når masken ikke slukker af sig selv, hvis den antændes af en flamme.

Det betyder, hvis masken opfanger ild, så kan barnet få forbrændinger. Derfor bliver produktet nu kaldt tilbage. I pressemeddelelsen fremgår det, at masken er solgt i Odense Zoo.

Har man købt produktet, bør man kontakte Nature Planet ApS, for at høre hvordan, man skal forholde sig til produktet.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Nature Planet.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu