Børnepenge: Her er satser, regler og hvor meget du får udbetalt

27. april 2018 07:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Børnepenge - eller Børne- og Ungeydelse, som det egentlig hedder, udbetales en gang i kvartalet. Se her hvor meget du får.

Børnepenge: Her er satser, regler og hvor meget du får udbetalt
Børnepenge -fra 0-15 år - udbetales fire gange årligt mens Ungeydelsen - fra 15 til 18 år - udbetales hver måned.

Børnepenge, børnechek eller Børne- og Ungeydelse. Kært barn har mange navne og der er nok ingen tvivl om, at mange småbørnsfamilier ser frem til den ene gang i kvartalet, hvor børnepengene ruller ind på kontoen – eller rettere familiernes Nemkonto – hvis man vel at mærke opholder sig i Danmark. Det samme gælder Ungeydelsen, som udbetales til forældre med hjemmeboende unge mellem 15 og 18 år, der udbetales den 20. i hver måned.

Men hvad er børnepenge, hvorfor får vi dem, hvor meget får vi og hvornår bliver de udbetalt? Det er de spørgsmål, du får svar på i denne artikel.

Børnepenge er faktisk et forholdsvist nyt fænomen. Først i 1983 blev børnepenge en del af danske børnefamiliers økonomiske grundlag. I første omgang som et skattefradag, men allerede i 1984 blev der ændret i reglerne, så alle nu fik et fast årligt beløb på 800 kroner pr. barn pr. år.

Vil du læse mere om hvordan børnepenge har udviklet sig siden indførelsen, kan du rulle ned i bunden af artiklen – eller klikke her.

Alle har ret til at modtage børnepenge

Børne- og Ungeydelsen er en ydelse alle forældre, der har børn under 18 år, kan modtage, hvis de opfylder følgende kriterier:

Du er bosiddende i Danmark.

Personen der har forældremyndigheden er fuldt skattepligtig i Danmark.

Barnet er under 18 år.

Barnet opholder sig i Danmark

Du har enten boet eller arbejdet i Danmark i 2 år, indenfor en tidsramme af 10 år.

Barnet er ikke forsørget af det offentlige

Fra alderen 0-15 år hedder ydelsen Børneydelse.

Efter barnet fylder 15 år og frem til det fylder 18 år, hedder det Ungeydelse.

Børnepenge sats

Børnepenge satserne er ikke statiske men reguleres efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009.

Børneydelsen 2018

0-2 år: 4.506 kr. pr. kvartal.

3-6 år: 3.567 kr. pr. kvartal.

7-14 år: 2.808 kr. pr. kvartal.

Børneydelsen 2019

0-2 år: 4.557 kr. pr. kvartal.

3-6 år: 3.609 kr. pr. kvartal.

7-14 år: 2.838 kr. pr. kvartal.

Børneydelsen udbetales første gang i kvartaler efter dit barn er født. Det betyder i praksis: Hvis dit barn fødes i februar kan du få udbetalt børnepenge første gang den 20. april.

Bemærk desuden: Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig, således at den aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. (2010-niveau). Efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør aftrapnings­græn­sen 765.800 kr. i 2018. Aftrapningsindkomsten svarer til beskat­nings­grund­laget for topskat. (Kilde: Skatteministeriet)

Ungeydelse sats

Ungeydelse-satserne er ikke statiske men reguleres efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009.

Ungeydelse 2018

15-17 år: 936 kr. pr. måned.

Ungeydelse 2018

15-17 år: 946 kr. pr. måned.

Udbetaling

Børnepenge eller børneydelse udbetales hvert kvartal på følgende datoer: 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober.

Ungeydelsen udbetales den 20. i hver måned.

Falder en af udbetalingsdagene på en helligdag eller i en weekend, bliver pengene udbetalt på hverdagen inden.

Fakta om Børne- og Ungeydelsen

Omkring 660.000 familier får udbetalt Børne- og Ungeydelse til cirka 1,2 millioner børn og unge.

Ydelsen udbetales til moderen; ved skilsmisse udbetales ydelsen til den forælder, hvor barnet har adresse. Hvis barnet har adresse hos sin far, skal denne gøre “Udbetaling Danmark” opmærksom på, at han har ret til ydelsen, ellers vil der fortsat blive udbetalt til moren.

EU-borgeres ret til børnecheck, hvis forsørgeren betaler skat i Danmark, er i den offentlige debat blevet betegnet som velfærdsturisme.

(Kilde: Wikipedia)

Hvis du vil vide mere om Børne- og Ungeydelsen så kan du læse Bekendtgørelsen af en lov om børne- og ungeydelse HER

Historien bag Børnepengene

Den offentlige udbetaling, som vi vi kender i dag og i daglig tale kalder “Børnepenge”, strækker sig tilbage fra 1987. Da blev det nemlig ved lov vedtaget at alle forældre med børn under 18 år med bopæl i Danmark ville få udbetalt et skattefri og indkomstuafhængig familieydelse.

Tidligere var det SKAT,d er udbetalte pengene – nu er det imidlertid Udbetaling Danmark, der står for at få pengene sendt afsted til forældrenes NEM-konto.

Udelsen er som hovedregel givet til barnets mor.

Tilbage i 1987 var ydelsen på 2.500 kroner

Fakta

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)
Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu