Bold smadrer forrude på bil

8. juli 2019 15:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En bold kastet ned fra en bro smadrede tidligt søndag morgen forruden på en bil - efterfølgende blev der også skudt med romerlys efter bilen.

Bold smadrer forrude på bil
Arkivfoto.

Tidligt søndag morgen, klokken 04.06 fik en bilist smadret forruden, da en hvid fodbold blev kastet ned fra en bro over Camma Larsen-Ledets Vej i Aabenraa ved Høje Kolstrup Skole.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Da bolden ramte slog ruden revner.

Efterfølgende blev der også skudt med romerlys efter bilisten.

Politiet har fundet bold og bomberør på stedet.

Fem til seks drenge efterlyses i forbindelse med episoden. De skulle være imellem 14 år og 17 år og have været iført mørkt tøj med hættetrøjer.

Vi hører gerne fra vidner eller fra andre, der måske ved noget“, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu