Bombetrussel mod Borgerservice

14. februar 2020 19:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

I kassen var der dog noget helt andet end en bombe.

Torsdag indløb der hos Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om bombetrussel hos Borgerservice.

Det fremgår af politikredsens døgnrapport.

Artiklen fortsætter under videoen

Klokken 15.32 trykkede personalet fra Borgerservice i Holbæk Kommune på overfaldsalarmen, da en borger var kommet ind og havde stillet en kasse med påskriften ”bombe” på skranken.

Personalet kendte borgeren fra tidligere episoder, og frygtede ikke for at bomben var ægte, men alligevel deres forholdsregler.

Politiet kørte talstærkt til stedet og evakuerede Borgerservice og afspærrede området.

Andet indhold

En bombehund blev tilkaldt og undersøgte kassen, men konstaterede at der ingen sprængstof var i kassen. Da betjentene åbnede kassen fandt de to stykker smørrebrød.

Den mistænkte mand, en 53-årig uden fast bopæl i Holbæk, havde efter indleveringen af kassen forladt stedet. Politiet lokaliserende ham ved Holbæk Station, hvor han blev anholdt uden dramatik.

Han blev sigtet for trusler og taget med til stationen til afhøring.

Ikke første gang

Manden var psykisk uligevægtig, og han har tidligere været årsag til uro på rådhuset, men dog aldrig af så alvorlig karakter.

Da sagen var belyst til fulde foretog politiets jurister vurdering af sagen, og fandt ikke grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu