ANNONCE

Boom i denne type af tyveri: Mads var offer

27. august 2019 17:39 | Af: Newsbreak.dk

I Midt- og Vestjylland er antallet af GPS-tyverier langt flere end sidste år.

Boom i denne type af tyveri: Mads var offer
Tyvene ved godt, hvad de skal gå efter. Genrefoto.

Landbruget er i år ramt af en bølge af tyverier af GPS-teknologi.

Sidste år havde Midt- og Vestjyllands politi 11 sager på området – i år er tallet 34 ind til videre. Det skriver DR P4 Midt & Vest.

I marts blev maskinstationen Brd. Rasmussen A/S i Kibæk ramt, fortæller indehaver Mads Rasmussen:

– Det første vi ser, det er, at den ene traktor der står på pladsen, er blevet rippet. Straks farer vi over til de andre traktorer og opdager, at der er seks andre, der også er rippet for GPS-udstyr, siger han.

Tyveriet blev anmeldt til politiet og forsikringen, og Mads Rasmussen og kollegaerne kørte maskinerne ind i deres hal og låste om aftenen. Traktorerne kom hurtigt op og køre igen med nyt udstyr.

Ind til tre uger senere:

– De havde brudt ind ved en stålplade, og så havde de taget udstyret igen for anden gang, fortæller Mads Rasmussen til DR P4 Midt & Vest.

Specialiserede folk

Politiet har en god formodning om, at det er udenlandske tyvebander, der står bag de mange GPS-tyverier i landsdelen, fortæller politikommissær og leder af specialfunktioner ved Midt- og Vestjyllands Politi, Poul Fink:

– De har simpelthen specialiseret sig i at tage GPS’er fra traktorer og mejetærskere, og det, vi ser, er en ret kraftig stigning i forhold til den øvrige del af landet.

Artiklen fortsætter under videoen 

Politiet har fokus på området, fortæller Poul Fink.

Maskinstationen i Kibæk er nu tyverisikret for omkring 100.000 kroner og hverdagen er en anden, siger Mads Rasmussen til DR P4 Midt & Vest.

– Det er jo blevet meget mere besværligt i dagligdagen, fordi vi afmonterer de her GPS-antenner til aften.

For 14 dage siden anholdte politiet 3 rumænere i relation til GPS-tyverier efter længere tids efterforskning.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu