ANNONCE

Borger tilkalder politiet: 15 sager på en dag

26. november 2019 22:46 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Særligt to bilister sidder med røde fingre 113 og 117 kilometer i timen på landevejen.

I 11 af landets 12 politikredse er det muligt at tilkalde en fotovogn, hvis man føler sig utryg eller på anden måde oplever høj fart på en strækning nær en.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi har de ofte sendt en fotovogn ud på baggrund af borgernes bekymringer og for under en uge siden havde betjentene fundet vej til Flensborglandevej i Tinglev og her blev det til i alt 52 sager.

– Vi kommer snart igen, lød det dengang fra politiet på Twitter.

Nu har Syd- og Sønderjyllands Politi dog lyttet til en anden anbefaling fra en bekymret borger.

Og det lader til, at der er god fart på bilerne i det syd- og sønderjyske landskab.

For på Smedegade i Branderup har Syd- og Sønderjyllands Politi nemlig holdt i løbet af tirsdagen.

Og resultaterne er slående – i alt er der 15 sager, hvor af to af dem har udløst et klip i kørekortet.

De to bilister, der kan se frem til et klip kørte henholdsvis 113 kilometer i timen og 117 kilometer i timen, men man måtte altså bare kun køre 80 kilometer i timen på strækningen.

Endnu engang opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi til, at man sænker farten og sørger for, at alle i stedet kommer sikkert frem.

Fakta

Anmodninger om fartkontrol

I rundringningen havde 11 af de 12 danske politikredse mulighed for at bidrage med tal for borgernes anmodninger om fartkontrol.

Nordjyllands Politi
2018 og 2019: Cirka 480 anmodninger om fartkontrol.

Midt- og Vestjyllands Politi
2018: 379 skriftlige anmodninger om fartkontrol samt 3-400 anmodninger til ATK-operatører.
2019: 89 anmodninger om fartkontrol, primært via ordningen “bestil en betjent”.

Syd- og Sønderjyllands Politi
2019: Cirka 100 anmodninger om fartkontrol.

Østjyllands Politi
2019: Cirka 200 anmodninger om fartkontrol.

Sydøstjyllands Politi
2019: Cirka 50 anmodninger om fartkontrol.

Fyns Politi
2018: 383 anmodninger om fartkontrol.

Midt- og Vestsjællands Politi
2019: 167 anmodninger om fartkontrol.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
2018: Cirka 600 anmodninger om fartkontrol.
2019: 72 anmodninger om fartkontrol.

Nordsjællands Politi
2018: Cirka 600 anmodninger om fartkontrol.

Københavns Politi
2019: Cirka 50 anmodninger om fartkontrol via “Bestil en betjent” og cirka 50 yderligere henvendelser via mail, telefon eller kontakt direkte i fotovognen.

Københavns Vestegns Politi
2018: 4.098 henvendelser vedrørende færdsel – kan ikke opgøres præcist, hvor mange henvendelser, der konkret handlede om fartkontrol.
2019: 35-40 henvendelser via “bestil en betjent” vedrørende fartkontrol.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu