ANNONCE

Dansk kvinde dræbt i ulykke i Spanien

11. december 2019 12:59 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Lokalt dansksproget medie har fået bekræftet, at dansk kvinde er død i ulykke.

Dansk kvinde dræbt i ulykke i Spanien
En kvinde er blevet dræbt i en ulykke i Spanien. Arkivfoto: Scanpix

Opdatering 20.55: 

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter overfor Newsbreak.dk, at en dansk statsborger er omkommet i Spanien.

Newsbreak.dk skrev tidligere onsdag, at en 54-årig kvinde var blevet dræbt i en ulykke.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Udenrigsministerets Borgerservice oplyser intet om hverken alder eller køn på den dræbte. Borgerservice har tavshedspligt i personsager.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Original artikel:

Onsdag har det spanske Guardia Civil, der er en paramilitær enhed, bekræftet over for Spanienidag – et dansksproget medie i Spanien – at en 54-årig dansk kvinde blev dræbt i en ulykke søndag.

Kvindens 53-årige mand blev også kvæstet i ulykken, og en 19-årig kvinde kom også til skade. De to var også danskere. Ifølge mediet kørte de i en bordeaux-rød Peugeot 306 cabriolet, da de søndag aften ved 21.40-tiden kørte sammen med en anden personbil med to finner.

Ingen af de to finske mænd kom alvorligt til skade.

Junta de Andalucia beskriver også ulykken i en pressemeddelelse, og her fremgår det, at foruden den dræbte blev fire personer kvæstet og hastet til Hospital Costa del Sol i byen Márbella.

Til ulykken, der skete ni kilometer uden for byen Coín, blev der ifølge pressemeddelelsen sendt både lokalpoliti, guardia civil og brandfolk.

Spanien i Dag kender identiteten på de tre danskere og skriver, at det danske par bor i området, hvor ulykken fandt sted.

Newsbreak.dk har kontaktet Udenrigsministeriets Borgerservice for at få bekræftet hændelsen.

Du kan se billeder af uheldet på brandvæsenets Facebook-side. 

På Twitter deler brandvæsenet også en video.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu