ANNONCE

Brager over for rødt i dødskryds: -Tit tæt på

3. marts 2021 14:14 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

I det berygtede "dødskryds" i det vestlige Aarhus, oplever flere, der bliver kørt vanvittigt og over for rødt

To unge, dræbte kvinder og mere end 1000 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven på få måneder.

Newsbreak.dk er taget til det berygtede ‘dødskryds’ i det vestlige Aarhus.

Mere end 1000 bilister er nu sigtet for overtrædelse af færdselsloven i og omkring det berygtede ‘dødskryds’ Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej i det vestlige Aarhus, hvor to unge kvinder inden for en periode på to et halvt år, er blevet dræbt.

Lokale og bilister, cyklister og gående, der benytter krydset, kan nærmest samstemmende give den statistik vand på møllen.

Morten Søberg bor lige ved krydset, som han som fodgænger ofte går over.

Han har flere gange oplevet bilister, der kører over for rødt. Det samme har hans kæreste.

– Hun var ved at blive ramt af en lastbil, siger han.

Det billede kan Vanessa Thygesen godt genkende. Hun både cykler og går over krydset, da hun arbejder i området.

– En morgen ved femtiden var jeg på vej på arbejde. Her var jeg tæt på at blive ramt af en bil, selv om jeg var på vej over for grønt, siger hun.

Det er dog ikke alle, der har dårlige erfaringer med at køre igennem krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej.

Jan Nielsen er konsulent og kører gennem krydset mellem fem og 0tte gange dagligt.

– Jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt, siger han, men synes dog, at bilisterne i Aarhus i det hele taget ofte tager den over for både gult og rødt.

Ammar Nabhain kører Flextaxa og kører også ofte gennem krydset.

Hans historie ligner ikke Jan Nielsens.

– Folk kører over for rødt, de kører for hurtigt. Alle stresser, siger han og tilføjer, at der i omtalte kryds og på Ringvejen i det hele taget er meget trafik.

At bilisterne i det omtalte kryds kører over for rødt, vidner politiets mange sigtelser om.

TV2 Østjyllands havde i februar opstillet et kamera i krydset i otte timer.

I den periode kørte 124 bilister over for gult, 148 for ‘sent gult’ og 27 tog den over for rødt lys.

Der gik da heller ikke mange minutter, før Newsbreak.dk var ankommet til krydset, før de første forcerede det røde lys – og dermed krydset.

– Der er jo ikke tale om småforseelser. Det er kørsel over for rødt, overhalinger inden om, den forkerte vej rundt om helleanlæg. Det er overtrædelser til stor fare for færdselssikkerheden. I værste fald bliver folk dræbt, har Amrik Singh Chadha, leder af færdselsafdelingen hos Østjyllands Politi, tidligere sagt til Newsbreak.dk.

Det var præcis, hvad der skete 6. oktober sidste år. Her blev den kun 23-årige Katrine Lilleøre Holm dræbt  i krydset mellem Åby Ringvej og Edwin Rahrsvej – to og et halvt år efter, at 21-årige Ida Philbert Vangsø Ottzen mistede livet i samme kryds.

Læs også:

Kvinde dræbt i dødskryds

Ida kørt ihjel i dødskryds: Forældre råber op

Brager over for rødt i berygtet dødskryds

Leder: Hjernedøde lømler tager bydel som gidsel

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu