Brager over rundkørsel og ender på taget

9. november 2019 21:11 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det gik voldsomt for sig, da en bilist kører direkte over en rundkørsel.

En bilist i Grenå havde lørdag aften en smule for travlt.

Han fortsatte over en rundkørsel – og så gik det galt.

Artiklen fortsætter under videoen

Ulykken skete ved Hovedvejen i Grenå/Mellemstrupvej.

I stedet for at følge vejen rundt, fortsætter bilisten altså.

– Han kører lige ud, siger Bo Christensen, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Den manøvre gør, bilen ruller rundt og ender til sidst på taget.

– Han er lige nu på Skejby (Aarhus Universitetshospital, Skejby. red.) – lettere tilskadekommen, siger vagtchefen.

Rutinemæssigt bliver der taget en blodprøve af bilisten for at undersøge, om han er påvirket.

Østjyllands Politi blev alarmeret klokken 19.37.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu