ANNONCE

Brand i historisk skib

8. august 2019 16:08 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det har været vidt omkring siden 1951, hvor det blev bygget. I dag var brandvæsnet på besøg.

Det legendariske diskotekstskib M/F Broen, der engang lå fast til kaj i Aarhus, er nu at finde i Grenå, hvor det vist egentlig har været meningen, at det skulle nyde en form for otium som turistattraktion.

Se mere video hos Local Eyes.

Derfor er det bare så meget mere ærgerligt, at der torsdag udbrød brand på skibet, på det nederste dæk, hvor det er svært at komme til.

Newsbreak.dk har talt med Jan Recke, indsatsleder ved Brand og Redning Djursland, der blev tilkaldt til Grenå Havn torsdag, da der kom rigtig, rigtig meget røg ud fra skibet.

– Vi har haft røgdykkere inde 10 gange for at brække beklædning og isolering ned. Det er bare bøvlet, fordi der ikke er nogle døre, siger Jan Recke til Newsbreak.dk.

Det tog lidt tid

Branden i sig selv var forholdsvis udramatisk; den opstod i en eltavle, og den er slukket for længst. Men da branden opstod der, hvor den gjorde, og man ikke bare lige kan lave gennemtræk på en gammel færge, så var det ventilationen, der var en udfodring.

– Det tog lidt tid, siger Jan Recke til Newsbreak.dk.

Historisk fartøj

Ifølge Grenå Havn blev M/F Broen bygget tilbage i 1951, og i mange år sejlede færgen ruten Nyborg-Korsør, siden Århus-Samsø-Kalundborg og i 1992 fik den så ny funktion, som diskotekstsfærge. Færgen har udover det ligget i både Nyborg og Grenå, hvor den altså ligger nu.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu