ANNONCE

Brand i lade med 150 køer

16. juli 2020 20:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det var halm, der var gået ild i.

Brand i lade med 150 køer
Det var på denne gård branden torsdag aften opstod. Foto: Øxenholt Foto. I bunden af artiklen kan du se endnu et billede fra branden.

Det var lige ved at gå helt galt torsdag aften, hvor der blev meldt om brand i en lade med 150 køer på Bindeballevej i Randbøl mellem Billund og Vejle.

Branden blev ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Bystrup anmeldt 18.51.

Det bekræfter vagtchefen over for Newsbreak.dk.

– Det var en ladebygning med 150 kreaturer, der var problemer med. Her var der gået ild i noget halm. Heldigvis lykkes det folk på stedet at få slukket ilden inden både politi og brandfolk nåede frem. Meldinger derude fra lyder, at hverken mennesker, dyr eller bygninger er kommet noget til, så det endte jo så vidt vi ved godt, siger Jørn Bystrup.

Brandfolkene bliver dog derude på stedet lidt endnu for at sikre, at ilden ikke blusser op igen.

Hvordan branden i halmen er opstået ved politiet endnu ikke.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu