ANNONCE

Brand i lejlighed: Opgang evakueret

20. august 2020 19:09 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Madlavning er torsdag aften gået helt galt på Elstedhøj i Lystrup nord for Aarhus.

Politi, ambulance og brandvæsen er torsdag aften massivt til stede på Elstedhøj i Aarhus-forstaden Lystrup.

Det skyldes en brand i en lejlighed.

Ved branden er der under madlavning gået ild i en pande med olie, fortæller vagtchef Jens Henrik Jensen fra Østjyllands Politi til Newsbreak.dk:

– Der har været flammer og vi har måttet evakuere opgangen, siger vagtchefen.

Ingen er dog kommet alvorligt til skade i forbindelse med branden, lyder det:

– En enkelt er blevet tilset på stedet i forbindelse med røgen, siger Jens Henrik Jensen til Newsbreak.dk.

Branden blev anmeldt klokken 18.33.

Ifølge vagtchefen er beboerne i opgangen kort efter klokken 19 i gang med at returnere til deres hjem.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu