ANNONCE

Brand i lejlighed: Hel opgang evakueret

13. maj 2019 08:30 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Sydøstjyllands Politi fik i samarbejde med brandvæsenet travlt.

Klokken 02.07 ringede telefonerne hos Sydøstjyllands Politi på fulde drøn. Der var meldinger om en brand på Pilevænget 9 i Vejle. Derfor var politiet også hurtigt ude af døren og på stedet.

– Jeg kan bekræfte, at der har været ild i en lejlighed på adressen, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Lars Grønlund.

Mens branden raserede en lejlighed i bygningen blev personerne i opgangen evakueret, men vagtchefen havde den gode nyhed, at der ikke var nogle tilskadekommen. Men nu venter der politiet et større opgave.

– Selve brandårsagen skal vi have undersøgt nu, men tingene skal lige blive kolde nok til, at vi kan arbejde på stedet, forklarer vagtchefen.

Det står dog klart, at lejligheden er røg og sodskadet, mens der også har været røg i opgangen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu