ANNONCE

Brand i villa: Kraftig røgudvikling

4. marts 2020 11:55 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet melder om kraftige flammer og kraftig røg.

En brand i en villa på Overdrevsvej i Store Heddinge på Stevns udvikler kraftige flammer og kraftig røg, lyder meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi onsdag middag.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Politiet fortæller Newsbreak.dk, at branden er anmeldt klokken 10.57.

Det lokale beredskab er på stedet og i gang med slukningen. Politikredsen har en indsatsleder og en patrulje på stedet.

Ingen personer er dog kommet noget fysisk til i forbindelse med branden, og der er ingen mennesker inde i huset – de er i sikkerhed udendøre, lyder det fra politikredsens presseafdeling.

Billedmaterialet fra stedet tyder ikke på voldsom brand, men politiets seneste melding fra stedet lyder dog, at det både brænder og ryger kraftigt.

Store Heddinge er hovedsædet i Stevns Kommune.

Opdateres …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu